Archive for the 'Android' Category

Er Android 2.3 gingerbread snart på vej?

Denne video med en peberkagemand foran Google Plex, som på engelsk hedder Gingerbread man, kunne tyde på, at Gingerbread-versionen af Android, nemlig Android 2.3 snart er på vej.

Tablets får nytte af Android-udviklingen
Som jeg var inde på i dette indlæg om Andriod og tablets, så siger Google selv, at de nuværende versioner af Android slet ikke er lavet til tablet-computere. Som jeg husker det, så ville Android først fra 3.0 HoneyComb begynde at understøtte tablets.

Så at der sker en udvikling af Android-versionerne kan man kun hilse velkommen, hvis tablets med Android skal fungere godt.

Android Market åbner for køb af apps for danskere

Inden for de næste to uger vil det for danskere også blive muligt at købe apps på Android Market. Nyheden kan læses på Googles officielle Android-blog. Dermed kommer antallet af lande hvori man kan købe Androiss-apps op på 32 lande i alt.

Som jeg skrev forleden, så har det været lidt af en downside for for danske Android-brugere, at man endnu ikke kan købe apps i Danmark. det betyder dels at der mangler en del kvalitetsapps og dels, at der ikke bliver udviklet så meget til Android, som man må forvente hvis man også kan tjene penge på det.

I ovenævnte indlæg nævner jeg også, at de nuværende Android-tablets måske har problemer med i det hele taget at downloade fra Android Market, da den nuværende Android-version ikke er lavet til tablets.

Er Android på tablets sagen?

For nogle uger siden læste jeg nogle artikler, som fik mig til at blive ret forbeholden overfor de nye tablets med Android som f.eks. Samsung Galaxy Tab, Toshiba Folio 100 eller Dell Streak. Det drejer sig om disse artikler:

Nuværende Android ikke lavet til tablets

Lånt fra Mr-Danielson.dk

De handler alle om, at den nuværende udgave af Android ifølge Google slet ikke er lavet til at fungere på tablet-computere. Og hermed menes vel at mærke den nyeste udgave af Android, nemlig 2.2 eller Froyo. Det kan betyde, at android-tablets slet ikke kan downloade apps fra Android Market. Og hvis de kan, så vil det sandsynligvis se ud, som hvis man bruger en almindelig iPhone-app på sin iPad, altså en der ikke er optimeret til iPad. og det ser ikke så godt ud, for så er pixels blæst op til at fylde en skærmstørrelse som de slet ikke er lavet til.

Hvis dette er sandt for Android-tablets, så vil jeg mene, at de har svært ved at måle sig med Apples iPad. Android skulle jo netop have den fordel overfor andre styresystemer, at der også er et marked for apps. Men hvis dette ikke fungerer til din tablet, så er vi lige vidt.
Det nævnes i artiklerne, at Google har planer om at lave et styresystem specielt til tablets. Men planer synes jeg bare ikke er godt nok til de tablets med Android der allerede lanceres nu.
Man kan ikke købe Android-apps
Et andet problem med Android er, at man i øjeblikket ikke kan købe apps i Android Market hvis man er dansker. Og det gælder både for telefoner og tablets. Det betyder dels, at der ikke udvikles så mange kvalitetsapps til Android, når markedet ikke er så stort for solgte apps. Og hvis du har en Android-tablet, så kan du slet ikke få fat i de batalte apps endnu. Læs artikel om at Androids Market er fyldt med ragelse.
Et android og forskellige skins og tablets
En sidste ting, som jeg er betænkelig over ved Android er,  hvordan apps nogensinde vil komme til at passe til så forskellige skærmstørrelser som Dell Streak 5 tommer skærm og så Toshiba Folio 100’s 9,7-tommer skærm. Endvidere ser det ud til, at de forskellige producenter vist nok forsøger at tilpasse Android så deres tablet får sit eget touch. Lidt ligesom HTC lægger sit “Sense” på sine mobiltelefoner. Det tror jeg heller ikke gør det nemmere at udvikles apps der ser ens ud på forskellige tablets.
Er Android-tablets langt fra færdige?
Jeg er farvet af, at jeg ejer en iPad fra Apple, og er ret begejstret for den. Men jeg synes det kunne være spændende hvis iPad fik en god omgang konkurrence, så den generelle tablet-udvikling kan blive speedet op. Men på baggrund af ovenstående, så er jeg begyndt at tvivle på hvor hård en konkurrence iPad får indenfor den nærmeste fremtid. Det kan godt være, at der mange fine ting omkring platformens åbenhed og at Google står bag, men det som det i sidste ende vel kommer an på, er vel om tablet’en giver en god brugeroplevelse. Og lige nu lyder det for mig som om, at Apples lukkede og styrende strategi giver et bedre resultat.
Hvad tror du?
Tror du, at de kommende Android-tablets vil give en lige så god oplevelse som iPad’en? Skriv en kommentar om hvad du synes.

Fatal error: Call to undefined function wp_pagenavi() in /home/www/tabletworld.dk/wp-content/themes/k2/footer.php on line 10